Bliv Stab for CISV Danmark!

2010-11-24

 

Hej - unge og ældre – erfarne og mindre erfarne – CISV’ere

Til næste sommer afholder vi:
3 Børnebyer på Fyn, i Hareskov Værløse og i København samt
1 Summercamp i Århus

Som stab har du en enestående mulighed for at sætte dit præg på en af CISVs kerneaktiviteter.
Du får den nødvendige træning og støtte i opgaven.

Vi er åbne over for at sammensætte stabe på et utal af måder – vi tror på, at mangfoldighed er godt, men ikke en nødvendighed for succes. Måske et mix af

  • erfarne CISV'ere, deltagere og tidligere ledere
  • studerende med interesse for ledelse/pædagogik
  • forældre med lyst til at være sammen med CISV'ere på en anden måde end at være frivillig i et køkken.
  • CISV'ere fra andre lande, som kan indgå som international stab
  • Eller måske en "gammel delegation", som laver reunion ... Mulighederne er mange! 

 Det kan være en fantastisk oplevelse, hvis I i forvejen er en gruppe venner, hvor I ved, at I fungerer godt sammen – MEN lige så fantastisk kan det være at løse en sådan ledelsesmæssig udfordring med nogle, som du ikke tidligere har arbejdet sammen med. Der er træning for alle og tidligere stabsmedlemmer vil øse af deres erfaringer; ligesom I kan bruge de praktiske erfaringer, som tidligere stabe har haft succes med.

Til de fire camps til sommer 2011 har vi behov for følgende stabsmedlemmer:
Vi har aktive lokalforeningsmedlemmer, som støtter op om de praktiske forhold, men har behov for 1 stabsmedlemmer til hver camp på 21+

Send denne opfordring videre i dit netværk – både i CISV, men også blandt dine venner udenfor vores organisation. Spred det gode budskab og vær med til at sikre, at vi kan gennemføre fire fantastiske camps i Danmark i sommeren 2011.

OG HUSK: inden du overvejer at tilbyde din hjælp i et andet CISV land – CISV Danmark har behov for din indsats …

Til vores børn og unge siger vi altid, at CISV ikke er en rejseorganisation, og at CISV-oplevelser er mindst lige så gode herhjemme i Danmark. Det gælder også for STABE.

Med venlig hilsen

Susanne Gram-Hanssen
Formand
CISV Danmark

Kontakt kontoret på secretary [at] dk [dot] cisv [dot] org eller undertegnede på president [at] dk [dot] cisv [dot] org eller 2080 1056 for yderligere information.

 

BilagTypeStørrelse
doc Bliv STAB.docdoc226 kB

Kommentarer

Skriv kommentar

Kære alle
Efter første mail vedr. tilbud om stabspladser på sommerens camps, har jeg
følgende gode nyheder:
Summercampen i Aarhus er ved at være dækket ind mht stab

Og til de tre Børnebystabene har jeg modtaget to positive tilkendegivelser.

Og vi har nu en endelig tilkendegivelse vedrørende en efterskole på
Frederiksberg, som gerne vil huse en børneby til sommer. Det betyder at vi
har gode lokaliteret til sommerens camps.

Det er jo et godt udgangspunkt; men I bedes fortsat gøre en stor indsats
for at opfordre gode folk i jeres netværk ... og selvfølgelig selv
overveje om det ikke er i sommeren 2011, at I skal få en fantastisk
oplevelse ved at være stabe.

Som stab har du stor indflydelse på en camp - du er med i planlægningen af
indhold og sikre en god afvikling.

Selv glæder jeg mig til at være involveret i afviklingen af børnebyen på
Frederiksberg. Denne camp bliver særlig derved, at det er CISV Danmark som
afvikler Børnebyen og ikke en lokalforening. Vi ønsker at gennemføre
projektet som et forsøg - bl.a. ved at det afvikles på en efterskole, som
vi evt. vil samarbejde med i fremtiden for at gøre det praktiske arbejde
væsentligt lettere. Spørg endelig hvis du gerne vil vide mere.
De to andre børnebyer afvikles af henholdsvis Hareskov-Værløse og Fyn.

Susanne Nielsen fra Børnebysudvalget har gennemgået evalueringsskema fra
de senerste år og her er ca. 10, som har tilkendegivet interesse for at
blive stab - jeg vil kontakte jer for at høre om det måske er i år ?

Med venlig hilsen
Susanne Gram-Hanssen
mobil 2080 1056

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Inline assets are allowed.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Each email address will be obfuscated in a human readable fashion or (if JavaScript is enabled) replaced with a spamproof clickable link.

Yderligere information om formateringsmuligheder