Bliv Seminarcamp-deltager eller stab i 2011

2010-09-24
Kategori:

Hvad er en Seminar Camp?

En Seminar Camp (SC) er en aktivitet af tre ugers varighed, oftest i perioden fra slutningen af juni til midten af august. Enkelte afholdes i vinter halvåret fra slutningen af december 2011 til midten af januar 2010.

Deltagerne i en Seminar Camp er 17-18 år, og der deltager mellem 20-30 unge på hver camp fra 15-20 forskellige lande. Udover deltagerne er der en stab på 4-6 personer over 21 år, bestående af både hjemmestabe og internationale stabe.

Formålet med en Seminar Camp

Formålet med en Seminar Camp er at give deltagerne en indsigt i personlige, såvel som lokale, nationale og globale problemstillinger for derved at skabe en større forståelse for den verden og dagligdag, deltagerne lever i.

Ved at tilbringe tre uger i en camp langt væk fra ens dagligdag, familie og venner er det tanken, at du vil være mere åben overfor nye indtryk og andres holdninger. Gennem oplevelsen af en international atmosfære tiltænkes det, at du i højere grad vil kunne opdage nye måder at leve sammen på selvom, der kan være store kulturelle, religiøse og sproglige forskelle deltagerne imellem.

I en Seminar Camp er det primært deltagernes ansvar at planlægge og udføre alle aktiviteterne. Du er derfor selv aktivt med til at forme din egen camp. Udover det spiller alle de praktiske opgaver, ekskursioner og det sociale samvær en væsentlig rolle for, at det bliver en intens, begivenhedsrig og helt unik oplevelse for alle deltagere.

Da der er begrænsede pladser til rådighed for CISV Danmark, så søg så mange som muligt og så hurtigt som muligt. Derved giver du dig selv større mulighed for deltagelse…

Ansøgningsfristen er 15. november 2010 for deltagere og 1. november 2010 for stabe.

Forberedelse

For at kunne deltage i en Seminar Camp skal du deltage i CISV Danmarks uddannelsesweekender, hvor du vil blive trænet med henblik på deltagelse i en Seminar Camp. Datoerne for disse uddannelsesweekender (også kaldt UW1 og UWX) er: 5.–7. februar 2011 for UW1 og 16.-18. april 2011 for UWX. På disse weekender vil der være mulighed for at finde ud af, hvad en Seminar Camp kan indeholde, samt møde årets andre Seminar Camp deltagere og forhåbentlig afprøve nogle relevante ting, man blandt andet vil kunne beskæftige sig med i en Seminar Camp.

Udover uddannelsesweekenderne skal du deltage i et evalueringsmøde efter camp’en.

Der er mødepligt til disse arrangementer.

Økonomi

Det koster ca. 3.050 kr. at deltage i en Seminar Camp. Dette beløb dækker kost, logi og materialer, samt administration før og under camp’en. Som stab bliver disse udgifter dækket af CISV.

Udgifter til rejse, forsikringer og helbredsattest m.m. er ikke medregnet i det nævnte beløb.

Ansøgning

Vi vil gerne bede dig om at sende ansøgningsskemaet til Seminar Camp udvalget.            

Husk at vi skal have din ansøgning i hænde senest d. 15. november 2010 for deltagere og for stabe d. 1. november 2010. Du kan læse meget mere om at ansøge som stab i det vedhæftede dokument samt her.

Er du interesseret i en spændende oplevelse med personlige udfordringer og internationale inspirationer, som du sent vil glemme, så kontakt CISV kontoret hurtigst muligt og ansøg så hurtigt du kan.

Har du nogen spørgsmål vedrørende Seminar Camp programmet er du velkommen til at kontakte Seminar Camp udvalget på seminar [at] dk [dot] cisv [dot] org eller deltageransvarlig Emil Bo Nielsen:

emil_cisv [at] hotmail [dot] com eller 28 10 57 09 

God fornøjelse.

Seminar Camp udvalget.                                                              

 

BilagTypeStørrelse
doc Deltager ansøgningsskema 2011.docdoc50 kB
doc Seminar Camp stab 2011.docdoc25 kB
doc Retningslinier for ansøgning til SC 2011 - Deltager.docdoc32.5 kB

Kommentarer

Skriv kommentar

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Inline assets are allowed.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Each email address will be obfuscated in a human readable fashion or (if JavaScript is enabled) replaced with a spamproof clickable link.

Yderligere information om formateringsmuligheder