Legeaftener/Weekender

CISV Danmarks lokalforeninger afholder løbende forskellige aktiviteter. Her mødes aktive CISV'er, og nye interesserede kan få et indtryk af vores organisation. Det kan for eksempel være legeaften, som en gruppe juniorer i lokalforeningen står for.

Det samme gælder med lokalforeningsweekender, som er meget populære. Kort fortalt så er det en weekend fyldt med CISV. Vi er sammen fra fredag aften til søndag og laver forskellige aktiviteter og lege, der alle fokuserer på vores kerneværdier og er relateret til fredsuddannelse.

Disse legeaftener og -weekender er super sjove og giver deltagerne lidt CISV i hverdagen. Det er også en god mulighed for at få nye venner i dit lokalområde og udveksle erfaringer om CISV eller andre områder, der optager dig.

Du kan se, hvilke aktiviteter din lokalforening afholder på din lokalforenings egen side. Du kan også kontakte din lokalforening direkte for at høre, hvornår der bliver afholdt legeaftener og weekender næste gang i dit område.