CISV Nordsjælland/Farum
Børneby, Interchange eller Summer Camp 2012
Informationsmøder
Er du mellem 11 og 15 år næste sommer, og synes du at det kunne være rigtig spændende at komme i Børneby, på Interchange eller Summer Camp?
Så tag dine forældre med og kom til informationsmøde. Her vil vi fortælle en masse om programmerne, og om hvordan du ansøger om at komme med.
Vi afholder i år 2 møder, således at alle forhåbentlig har mulighed for at deltage.
Møderne afholdes:
Tirsdag den 1. november kl. 19.00-21.30 på Kastrupgårdskolen, Blåklokkevej 1, 2770 Kastrup
og
Mandag den 7. november kl. 19.00-21.30 på Stengård skole, Triumfvej 1, 2800 Kgs. Lyngby (i Aulaen)
Husk at medbringe stor spørgelyst og også gerne evt. andre du kender, som kunne have lyst til at komme af sted med CISV.
Vi starter med en fælles velkomst og generelle oplysninger, herefter går de der vil høre om Børnebyer for sig selv. Har I børn til både Børneby og Interchange/Summer Camp er det en fordel at der er voksne med så I kan deltage i begge møder - eller at I møder op både den 1. og 7. november og hører om Børneby den ene gang og Interchange/Summer Camp næste gang.
Møderne afholdes i et regionssamarbejde mellem Amager, Gladsaxe, Hareskov-Værløse og Nordsjælland/Farum Lokalforeninger - vi har derfor en forventning om, at I er medlemmer hos en af de nævnte lokalforeninger eller bor så det passer med at blive medlem i en af disse lokalforeninger.
Tilmelding: Send en mail til Bettina på bettina [dot] b [at] dk [dot] cisv [dot] org og tilmeld dig, dine forældre og evt. gæster.
I mailen skal stå navne, alder, adresse, lokalforening (hvis I allerede er medlem) og hvilket møde I kommer til (Kastrup eller Lyngby) samt fortælle hvor mange I kommer til mødet.
I er som nævnt meget velkommen til at invitere interesserede venner med, de er meget velkomne, de skal bare huske at tilmelde sig, så vi har stole nok.
Vi ser frem til at se børn og forældre.
Venlig hilsen
Amager, Gladsaxe, Hareskov-Værløse og Nordsjælland/Farum Lokalforeninger
Region 1, der består af 4 lokalforeninger i og omkring København, er igen i år blevet enige om et samarbejde omkring Interchange og Summer Camp. Der vil derfor igen i år være koordineret tilmelding for Amager, Gladsaxe, Hareskov-Værløse og Nordsjælland/Farum lokalforeninger. Foreningerne har forsøgt at brede sig over hele aldersspektret for at kunne tilbyde så mange børn/unge som muligt at komme med.